Morten Bruun er kendt som ”Mr. Silkeborg”. Han spillede i Silkeborg IF hele sin seniorkarriere fra 1988 til 2001. Han var med i EM-truppen i 1992 og blev dansk mester med Silkeborg i 1994. I dag er Morten Bruun frivillig ungdomstræner i IF Lyseng ved siden af sit professionelle job som fodboldkommentator i TV.

 

Men hvorfor vælger en mand, der har haft en flot professionel karriere egentlig at være frivillig fodboldtræner? Hvad har frivillige trænere betydet i hans liv, og mener han, at alle skal melde sig som frivillige trænere? Disse og andre spørgsmål har vi fået Morten Bruun til at svare på her.

 

Hvorfor er du frivillig fodboldtræner?

  • Jeg er frivillig, fordi jeg kan lide det. Det giver mig en glæde, både den konkrete glæde, der er ved at træne et ungdomshold, men også den indre glæde, det giver at bidrage til et af den slags fællesskaber, vi skal værne om. For nu at sige det lige ud, så føler jeg, at det styrker mit karma-regnskab at være ungdomstræner.

Hvad driver din lyst til at være frivillig?

  • En af de ting, der gennem årene har drevet mig, har været, at først mine børn og nu min nevø har været en del af de hold, jeg har trænet. Her har jeg følt en forpligtelse. Jeg har også meget ofte et indre billede af nogle af mine egne ungdomstrænere, specielt en der hed Hans, når jeg er på vej til eller fra træning. Så tænker jeg, at hvis det her skal hænge sammen, så er det også nødvendigt, at du tager din tørn, Morten. Når det at være fodboldtræner nu er det, du kan!

Har du et særligt forhold til frivillige på grund af din egen opvækst i en fodboldklub?

  • Ja, jævnfør mit svar om Hans og mine andre trænere. Det kan jo ikke nytte noget, at jeg ikke hjælper, når trænerne i Uldum IK og Aabenraa BK var med til at gøre min barndom og ungdom så lykkelig. De frivillige kræfter betød jo, at der overhovedet var en fodboldklub i en lille by som Uldum. Senere da jeg kom på elitehold, gik det hele jo lidt nemmere i forhold til lønnede trænere og den slags, men helt frem til U13 blev jeg udelukkede trænet af frivillige ledere.

Hvad får du ud af at være frivillig?

  • Jeg bliver en del af et fællesskab. Ikke et af de her fællesskaber, hvor vi kommer hinanden en hel masse ved, men et af de fællesskaber, hvor man lige siger ”hej” og ”hvordan gik det i weekenden” og ”kan vi lige låne et mål fra jeres bane”. Det skaber sammenhængskraft. Det er også min klare opfattelse, at fodboldklubben er det bedste sted overhovedet at integrere vores nye borgere fra andre lande. Nu bliver det politisk, men indvandrersituationen er efter min opfattelse Danmarks pt. største udfordring, og jeg synes, jeg hjælper en lille smule ved at træne en gruppe børn af hvide forstadsdrenge og brune og sorte drenge ovre fra blokkene. For det er sådan, det er hos os.

Hvorfor skal andre også give en frivillig hånd med i deres lokale fodboldklub?

  • Jeg er faktisk af den opfattelse, at ikke alle bør hjælpe. For så er vi jo ikke længere frivillige. Jeg bruger altid det billede, at hvis et af mine børn gik til klaverspil, så ville jeg jo være ude af stand til at hjælpe. For jeg kan ikke spille klaver. Det er heller ikke alle mennesker, der er i stand til at træne et fodboldhold. Det er heller ikke alle forældre, der har bil og kan køre til udekampene. Hos os hjælper de mest ressourcestærke mennesker mest i forhold til at få fodboldklubben til at virke, og sådan bør det også være. Yde efter evne og nyde efter behov. Nu blev det igen lidt politisk, men som frivillig fodboldtræner skal man passe på med ikke at blive en sur gammel mand, der ærgrer sig over alle dem, der ikke hjælper. Når man kommer hjem fra en krig, skal man tælle de levende og ikke de døde. Altså se de muligheder, der er. Og glemme begrænsningerne.

 

Vil I gerne rekruttere flere frivillige til jeres klub? Få inspiration her.