Internationale fortolkninger danske afgørelser

§ 1 Banen
Den almindelige størrelse på en fodboldbane til turneringsbrug er 105 x 68 meter, men det enkel­te turneringsreglement kan fastsætte nærmere bestemmelser herfor.
Ved vurdering af transportable fodboldmål skal dommeren være opmærksom på følgende:

Målene må:

• ikke kunne vælte
• ikke kunne rykke sig under kampen af hensyn til den sportslige afvikling
• ikke være forsynet med noget, som kan forhindre bolden i at gå direkte ud af spil (dvs at eventuelle transporthjul e.l. skal være monteret, således at det forreste punkt er mindst 22 cm fra målstangens bagkant).

En forankring, f.eks. ved kontravægte, bagliggere e.l. er lovlig, hvis ovenstående er opfyldt.

Det er af sikkerhedshensyn ikke tilladt at anvende to forskellige rene overflader på en bane, f.eks. kunstgræs i målfelterne og naturligt græs på den øvrige bane. Derimod kan det være tilladt at anvende en blanding af naturligt græs og kunstgræs (hybrid) i f.eks. målfeltet og naturligt græs på den øvrige bane – hvis der ikke er synlig eller mærkbar overgang mellem de to overflader.

Det er ikke tilladt for personer i det tekniske område at have adgang til eller mulighed for at følge monitorer anbragt ved banen.

Det er ikke tilladt at have en drone til at flyve over banen og filme eller overvåge kampen – den skal befinde sig uden for stregerne og i en afstand, så den ikke er farlig

Det er hensigtsmæssigt, at bænke / tekniske områder er placeret på samme sidelinje, men det er ikke noget krav

 

§ 2 Bolden

I alle danske turneringskampe skal bolden blot opfylde de krav, som fremgår af § 2. Det er altså ikke noget krav, at bolden er mærket som nævnt i § 2.

Det er arrangørens ansvar, at der er et tilstrækkeligt antal bolde til rådighed.

§ 3 Spillerne

Spilleren, som bærer målmandstrøjen, betragtes som målmand.
I kampe med linjedommere skal udskiftnings­spillernes opvarmning foregå uden bold på arealet bag linjedommeren eller bag eget mål.
Det er vigtigt for dommeren før kampen at sikre sig, hvem der er officials, udskiftningsspillere etc. - f.eks. ved brug af overtræksveste - da disse personer nu kan begå forseelser til direkte frispark eller straffespark.

Minimumantallet af spillere
Hvis et turneringsreglement fastsætter, at alle spillere og reserver skal navngives før kampens begyndelse, og et hold begynder kampen med færre end 11 spillere, kan kun de spillere, som er navngivet, fylde holdet op, efterhånden som de ankommer.

I alle danske lokalkampe (alt andet end § 3-kampe) spilles kampen færdig uanset antallet af spillere, når først kampen er sat lovligt i gang.

Antal udskiftninger
I de rækker, hvor der tillades fem udskiftningsspillere, er det tilladt at lade dem alle varme op på samme tid, ledsaget af en fysisk træner - forudsat at der er plads til dem bag linjedommeren.

Hvis en spiller behandles og må lade sig udskifte, kan en udskiftningsspiller umiddelbart indtræde. Der er ingen grund til at afvente næste spilstop.

§ 4 Spillernes udstyr
Anføreren skal bære et tydeligt armbind. Det skal klart adskille sig fra spilledragten og må ikke være sort.

En spiller må ikke bære noget, som efter dom­merens skøn er farligt for ham selv eller andre spillere. Dette gælder såvel udstyr som andet, f.eks. smykker.

Hvis kampen spilles i en række, hvor dommeren ikke kontrollerer udstyr før kampen, skal domme­ren senest ved lodtrækningen gøre opmærksom på, at farlige genstande ikke må forekomme.

Konstaterer dommeren efter kontrol af udstyr eller efter en sådan påmindelse, at en spiller på banen bærer ulovlige genstande, herunder smykker, tildeles den pågældende en advarsel og skal forlade banen for at bringe det i orden.

Enhver form for smykker er principielt forbudt. Dog tillades i Danmark indtil videre helt glatte ringe (vielsesringe og tilsvarende), forudsat at dommeren skønner, at de ikke på grund af f.eks. størrelse eller form er farlige. Det er ikke tilladt at tape smykker ind.
DBU Bredde har vedtaget en ordning, som gælder alle breddekampe (alt andet end § 3-kampe):
Det er tilladt at tape smykker ind, forudsat at de stadig ikke udgør en fare for nogen, herunder spilleren selv.
Den primære baggrund er et ønske om at tiltrække flere kvindelige spillere.

Løse halsvarmere / halskraver er pr. definition farligt udstyr og er ikke tilladt.

Fodtøj, som er forsynet med en integreret ankel­sok, som har en anden farve end spilledragtens strømper, er tilladt. Løse ankelsokker med en anden farve end spilledragtens strømper er ikke tilladt.

En benskinne er et udstyr, som er designet til at være en benskinne. Altså ikke en søndagsavis, pølsebakke, sammenrullet strømpe, omvendte grydeskeer e.l.

Strømpetape skal have samme farve som strømperne. Dog tillades i Danmark klar / gennemsigtig tape, som ikke skjuler strømpefarven.

Regnbuearmbind på anføreren er tilladt. Dette er ikke et religiøst, politisk eller personligt budskab, men en medmenneskelig appel om, at vi skal behandle hinanden ordentligt.

§ 5 Dommeren

Beføjelser og pligter:
Det er lovens ånd, at kampene spilles med så få afbrydelser som muligt. Derfor er det dommerens opgave kun at straffe klare lovbrud. Fløjten for bagatelagtige eller tvivlsomme forseelser skaber irritation og modvilje hos spillerne og ødelægger tilskuernes fornøjelse. Dette kan efter omstæn­dighederne også omfatte forseelser begået af modspillere, når en igangsættelse foretages.

Dommeren skal efterse banen og dens nær­meste omgivelser i god tid før kampen og ikke lade kampen spille, hvis det efter hans skøn kan medføre fare for spillerne.

Jfr. lovteksten har dommeren pligt til efter sit skøn at standse, udsætte eller afbryde kampen for enhver uvedkommende indblanding.

Dette kan for eksempel være

  • tilskueruroligheder
  • strømafbrydelse i lyskampe
  • tordenvejr.

Specielt omkring tordenvejr er det vigtigt, at dommeren aldrig må tage chancer – hellere afbryde én gang for meget end én gang for lidt, hvis et tordenvejr er under opsejling. Sikkerhed skal altid være det primære hensyn.

Der er ingen fast tidsgrænse for, hvor længe afbrydelsen må vare – dette er en del af domme­rens skøn. Afbrydes kampen helt, skal det indbe­rettes til pågældende turneringsmyndighed.

Racistiske tilråb, truende og/eller voldelige adfærd:

Racisme defineres i bred forstand som enhver diskriminerende ytring mod etnicitet, køn, seksualitet, religion, handikap, hudfarve – eller andet, truende og/eller voldelig adfærd defineres som enhver hændelse uden for banen (tilskueruroligheder, baneløbere, kast med fyrværkeri o.l.), som udsætter personer for fare.
• Hvis det sker, skal dommeren benytte sig af tre trins-raketten:
• Standse kampen (om muligt med en højttalerbesked om, at tilråb skal ophøre)
• Afbryde kampen og sende spillerne i omklædningsrummet i en periode, indtil der er ro (igen om muligt med en højttalerbesked)
• Afslutte kampen og indberette til den relevante turneringsmyndighed

Skadet spiller:
Grundlæggende skal dommeren sikre, at en skadessituation afvikles så hurtigt som muligt under behørig hensyntagen til spillerens sikker­hed og uden anden behandling på banen end den, som spillerens sikkerhed kræver. Dommeren skal ved mistanke om hovedskader standse spil­let øjeblikkeligt.

I sin håndtering af skadede spillere skal domme­ren benytte følgende procedure:

  • · Hvis en spiller efter dommerens skøn kun er lettere skadet, skal spillet fortsætte, indtil bol­den er ude af spil.
  • · Hvis en spiller efter dommerens skøn er alvor­ligt skadet, standses spillet.
  • · Efter at have spurgt den skadede spiller kan dommeren give tilladelse til, at højst to officials kommer ind på banen for at vurdere skaden og forestå, at spilleren bliver fjernet sikkert og hurtigt fra banen.
  • · Båreholdet må først komme ind på banen, når dommeren har givet tegn til det.
  • · Uanset om bolden er i spil eller ej, er det kun dommeren, der kan give en skadet spiller til­ladelse til at genindtræde på banen.
  • · Dommeren kan give en skadet spiller tilladelse til at genindtræde på banen, hvis et andet medlem af dommerteamet har sikret sig, at spilleren er klar.
  • · Dommeren kan nægte en spiller fortsat delta­gelse i kampen, hvis han skønner, at deltagelse er til fare for spilleren selv eller andre. Ved denne vurdering bør dommeren støtte sig til en læge, hvis der er en sådan til stede – uanset om denne er tilknyttet ét af holdene eller er til stede i anden egenskab.

Indtagelse af væske under kamp:

  • · Væske skal opbevares i plasticflasker og rækkes til spillerne ved sidelinjerne.
  • · Det er forbudt at kaste flasker eller andre former for beholdere ind på banen.
  • · Målmanden må have en plasticflaske i det bageste hjørne af sit mål.
  • · Plasticflasker med væske må placeres rundt om banen ca. 1 m fra sidelinjerne, dog således at de ikke generer linjedommerne i deres virke.

Markeringsspray

  • · FIFA har åbnet mulighed for, at dommeren som et hjælpemiddel til at sikre modspillernes korrekte afstand fra bolden ved et frispark, kan anvende en såkaldt markeringsspray (’vanishing spray’).
  • · Det er dog en forudsætning, at det nationale forbund har godkendt brugen heraf. I Danmark er brugen af markeringsspray godkendt til kampe i Superliga og 1. division.

Headset

I Danmark må headset kun anvendes i kampe i § 3-turneringer, hvor hoveddommeren er elitedommer, og hvor kampen er omfattet af fodboldloven.

Obligatorisk udstyr

Ud over det obligatoriske udstyr, som fremgår af lovtekstens § 5, skal dommeren også have en dommermønt til lodtrækning (fremgår af lovtekstens § 8 og § 10).

Dommeren har ret til at påbyde officials og tilskuere at opholde sig / ikke opholde sig
på de af dommeren anviste steder op til banen.

§ 7 Spilletid 
Hvis en kamp ender uafgjort, og der i turnerings­reglementet er foreskrevet forlænget spilletid, kan dommeren tillade 5 minutters pause mellem den ordinære kamp og den forlængede spilletid.

Det er specielt indskærpet fra IFAB, at der skal tillægges tid for det, som går tabt på grund af scoringsjubel. Det er alene dommerens afgørelse, hvornår scoringsjubelen begynder, og hvornår den afsluttes.

Tidstillæg:
Mange spilstop er helt naturlige led i spillet (f.eks. indkast og målspark). Der skal kun lægges tid til, hvis igangsættelsen forsinkes ud over det normale.

Dommerens ret til at lægge tid til omfatter kun den tid, som mistes, mens bolden er ude af spil. Der er altså ikke mulighed for at lægge tid til f.eks. for en bevidst langsom spillemåde, mens bolden er i spil. Det er alene dommeren, der af­gør, i hvilke situationer han vil lægge tid til.

Dommerens skøn over den tabte tid er afgøren­de, men vejledende kan en ’normal’ udskiftning takseres til 30 sekunders tillægstid (som altså kan fraviges i begge retninger). Ved sit tidstillæg skal dommeren ikke tage hensyn til, hvilket hold der er skyld i den tabte tid, stillingen i kampen e.l., men blot lægge den tid til, som efter hans skøn er mistet.

Drikkepauser:
Der er opstået en trend i breddekampe med at indføre drikkepauser i hver halvleg, selv ved temperaturer under 20 grader.
En drikkepause har udelukkende medicinske formål for at undgå dehydrering hos spillerne og er ikke et taktisk instrument.
UEFA opererer med en grænse på 32 grader 90 minutter før kampstart (godt nok målt i solen), og det når vi sjældent i Danmark. Her er der tale om elitespillere, og forholdene er naturligvis anderledes i breddekampe.
Men efter lovgruppens opfattelse skal man op omkring de 25 grader i skyggen, før det giver mening at holde en regulær drikkepause, idet man stadig skal huske, at der jo kan være anbragt vandflasker rundt om banen.

Boldrenge:

Bolddrenge er til stede for at få sat bolden hurtigt i spil. Deres tempo må ikke variere efter kampens stilling eller sympati for det ene eller andet hold.

§ 8 Spillets igangsættelse og genoptagelse
Begyndelsessparket er retningsfrit.

Når dommeren lader bolden falde, skal han slippe den i hoftehøjde. Den må ikke kastes eller slås i jorden.

§ 11 Offside

At være i offside-position:
Begrebet ’på linje med’ skal forstås som ’ud fra en linje parallel med mållinjen.’

En spillers mulige offside-position vurderes i det øjeblik bolden spilles af en medspiller. Strafbar-heden kan opstå frem til det øjeblik, hvor bolden næste gang spilles af en medspiller.

At være strafbar offside:

Indvirke på spillet - bemærkning:
Hvis en angrebsspiller i offside-position bevæ­ger sig mod en bold, som sidst er spillet af en medspiller, og ingen af hans medspillere har nogen mulighed for at nå frem til bolden fra en onside-position, kan spilleren straffes med det samme, uden at dommeren behøver vente på, at han rører bolden. Dette er ikke en udvidelse af strafbarheden ’at indvirke på spillet’, men alene en praktisk udlægning af loven, således at spillet ikke sinkes unødigt.

Genere en modspiller - bemærkning:
Hvis en angrebsspiller i offside-position forhindrer en modspiller i at kunne spille bolden ved klart at spærre for hans udsyn eller bevægelser, skal han straffes for at genere en modspiller.

En angrebsspiller i offside-position, som kæmper om bolden med en modspiller uden at røre den, skal straffes for at genere en modspiller, medmindre dommeren anser det for en større fordel for det forsvarende hold at lade spillet fortsætte. Forseelsen kan indebære fysisk kontakt, forsæt­lig eller uforsætlig, men det er ingen nødvendig­hed. Det er i sagens natur et krav, at bolden er tæt på spillerne. En vejledende afstand kunne være 1 – 11/2 meter, uden at den skal udmåles med en tommestok.

Ved et skud på mål eller en bold tæt på mål vil en angrebsspiller, som befinder sig i offsideposition i den halvdel af målfeltet, hvor bolden går hen, som oftest genere målmanden (eller en anden forsvarsspiller).

Opnå en fordel af sin offside-position - bemærkning:
Ved en bold, som springer tilbage fra målstang, overligger eller hjørneflag, vil angrebsspilleren altid være strafbar offside, hvis han spiller bolden og var i en offside-position, da bolden sidst blev spillet af en medspiller.

Når bolden sidst er rørt af en modspiller, skal dommeren vurdere, om denne berøring er tilfældig, eller om berøringen sker som følge af en forsætlig redning. Er blot én af disse ting opfyldt, skal angrebsspilleren straffes.

’Forsætligt spiller bolden’ (bortset fra forsætlig hands) betyder, at en spiller har kontrol over bolden og har mulighed for at
• spille en medspiller
• fortsat bevare bolden
• sende bolden videre (f.eks. ved at sparke eller heade den).

Hvis denne aktion ikke lykkes, er det stadig et faktum, at spilleren forsætligt spiller bolden.
De følgende kriterier skal tages i betragtning, når spørgsmålet er, om spilleren forsætligt spiller bolden.
• Bolden kom fra lang afstand, og spilleren kunne følge den hele vejen
• Det var ikke en hurtig bold

• Retningen for bolden var ikke uventet
• Spilleren havde tid til at koordinere sine kropsbevægelser (dvs det var ikke en
impulsiv handling). Det handler ikke om en refleks eller instinktiv handling eller en
handling, der medførte en begrænset kontrol over bolden
• En bold på jorden er lettere at spille end en bold i luften

Som man kan se, er begreberne ’at indvirke på spillet’ og ’opnå en fordel af sin offsideposition’ ganske håndfaste, idet det generelt er en forudsætning for at kunne straffe, at angrebsspilleren rent faktisk spiller bolden (jfr. dog bemærkningen under ’indvirke’ ovenfor).
Det er et grundlæggende princip, at enhver tvivl skal komme angrebsspilleren til gode.

§ 12 Utilladelig spillemåde og usportslig opførsel

Direkte frispark:

Betingelser:
En forseelse, som måske ikke var tænkt som en forsætlig handling (med vilje), men blev udført satset, hensynsløst eller med unødig stor kraft, straffes på samme måde som den overlagte handling.

Kontaktsted:
Alle forseelser til direkte frispark straffes på kon­taktstedet. Forsøgene på at slå og sparke straf­fes på det sted, kontakten ville være opnået ved fuldbyrdet handling.

Hvis en spiller kaster en genstand efter en anden person, og kontaktstedet er/ville have været uden for banen, dømmes indirekte fripark til modspillerne, hvor spilleren befandt sig, og spil­leren udvises.

Hvis der begås en holde-forseelse mod en an­grebsspiller, og kontaktstedet er uden for straffesparksfeltet men efterfølgende strækker sig ind i straffesparksfeltet, skal der dømmes straffespark. At holde er den eneste forseelse, hvor kontaktstedet kan strække sig over en længere distance, og det er derfor ikke rimeligt, at forsvarsspilleren skal slippe billigere, blot fordi forseelsen begyndte uden for straffe­sparksfeltet.

Forseelser:
En spiller, som forsætligt stopper en modspil­ler ved hjælp af fysisk kontakt (uanset om det er med krop, hånd, arm eller ben), straffes med direkte frispark eller straffespark, hvis forseelsen bliver begået i hans eget straffesparksfelt.

Springe:
Et ukontrolleret spring mod bold og modspiller skal straffes med direkte fripark, hvis der opnås fysisk kontakt med modspilleren – uanset om bolden spilles eller ej.

Tacklinger:
En tackling omfatter lovmæssigt også de tilfælde, hvor en spiller kommer glidende med knæet forrest.

Ved forseelsen at tackle en modspiller skal der ikke nødvendigvis tildeles følgestraf.

For at et forsøg kan straffes med direkte frispark, kræves fysisk kontakt.

En glidende tackling med et eller begge ben er tilladt, forudsat at den efter dommerens skøn ikke er farlig. Hvis spilleren, som udfører tacklingen spænder ben for modspilleren, skal dommeren dømme et direkte frispark og eventuelt advare spilleren.

Ved vurdering af følgestraffe i forbindelse med tacklinger skal dommeren lægge følgende til grund for sit skøn:

  • kontrollen over tacklingen (ingen / ét / begge ben i kontakt med jorden)
  • voldsomheden i tacklingen (den hastighed, hvormed tacklingen sættes ind)
  • føddernes retning (tackles der med strakt fod og med knopperne/sålen først ?)
  • muligheden for at spille bolden
  • viljen til at spille bolden

En voldsom, ukontrolleret tackling med ét eller begge ben, som rammer modspilleren og bringer hans sikkerhed i fare, betragtes som spil, som i alvorlig grad er utilladeligt og straffes med direk­te frispark og udvisning. Dette gælder, uanset om tacklingen sættes ind forfra, bagfra eller fra siden.

Hands:
Det er tilladt forsætligt (med vilje) at spille bolden med skulderen, forudsat at bolden ikke rører armen. Det er ikke tilladt at spille bolden med hånd eller arm, hvis det sker forsætligt, eller som følge af, at spilleren har forsøgt at gøre sig unaturligt høj eller bred. En reflekshandling er i fodboldlovens forstand forsætlig.

I sin vurdering af, om en hands er strafbar eller ej, skal dommeren bl.a. overveje følgende kriterier:
• Er hånden i en naturlig/unaturlig position i forhold til spillerens bevægelse?
• Er hånden/armen over skulderhøjde ?
• Bevæger bolden sig mod hånden – eller hånden mod bolden?
• Hvor langt har bolden bevæget sig, før kontakten opstår?
• Kan spillere undgå kontakten – eller forsøger han på det?
• Gør spilleren sig højere eller bredere?

Ved vurderingen af, om en angriber skal straffes for en uforsætlig hands, som umiddelbart derefter fører til en scoringsmulighed eller scoring for spilleren selv, er det helt centrale ord ’umiddelbart’. Det betyder, at dommeren skal tage hensyn til afstanden til målet, tidsfaktoren, antallet af efterfølgende boldberøringer o.l.

Der skal normalt ikke tildeles en advarsel for at spille bolden forsætligt med hånden, medmindre
• bremser eller griber ind i et lovende angreb
• forsøger at score med hånden
• udviser usportslig opførsel (f.eks. ved at begå et taktisk frispark)

Man har indtil nu skelnet mellem et ’cross’ (en løs pasning ind i straffesparksfeltet med flere mulige modtagere) – og et ’pass’ (en målrettet aflevering mod en medspiller).

Et ’cross’ , som bliver standset af en hands-forseelse kan godt betyde, at et lovende angreb bliver bremset, selv om det er undtagelsen. I så fald er straffen en advarsel.

Et skud mod mål, som bliver bremset af en hands-forseelse, har hidtil været en automatisk advarsel. Den nye fortolkning fra UEFA betyder, at et skud mod mål kun skal straffes med en advarsel, hvis skuddet var rettet direkte mod mål (og ikke ved siden af det, eller kunne blive opfanget af en forsvarer), og at der er tale om klart
usportslig handling – eller hvis forseelsen forhindrer bolden i at nå frem til en anden angriber og dermed bremser et lovende angreb.

Mange advarsler har været uforståelige for omverdenen, så dette er en tilnærmelse til ’What football expects’.

Holde:
At holde en modspiller vil sige ved hjælp af hæn­der, arme eller krop at forhindre en modspiller i at komme uden om eller forbi en spiller.

Dommeren opfordres til at skride hurtigt og fast ind mod holde-forseelser, specielt i straffesparks­feltet ved udførelsen af hjørnespark og frispark.

Personlig straf:

  • En spiller skal tildeles en advarsel for usportslig opførsel, hvis han holder en modspiller for at forhindre ham i at bevare eller erobre bolden eller indtage en fordelagtig placering.
  • Grove holde-forseelser skal medføre advarsel. Holde-forseelser, som i selve deres natur måske ikke ser voldsomme ud, men er udført beregnende og f.eks. betyder, at et angreb bremses, straffes ligeledes med en advarsel. Det er un­derordnet, hvor på banen forseelsen udføres.

Angreb med skulderen:
Det er tilladt med sin skulder/side at angribe en modspiller på skulderen/siden, forudsat at spil­leren har bolden inden for spilleafstand og gør et aktivt forsøg på at spille den.
Er blot én af disse betingelser ikke opfyldt, dømmes direkte frispark for et satset angreb med skulderen.
Det er ikke tilladt under nogen omstændighe­der med sin skulder at angribe en modspiller på noget andet sted end skulderen/ siden. Sker det, dømmes direkte frispark for forseelsen ’at puffe en modspiller’.

Ved vurdering af, om angrebet sker skulder mod skulder og side mod side, er det spillernes indbyr­des position, som er afgørende, og ikke det sted, hvor kontakten tilfældigvis opnås.

Benspænd:
En målmand, der vælter en modspiller med armene, begår benspænd.

Brug af arme / albuer:
Forsætlig brug af arme/albuer mod en modspil­ler skal vurderes som puf eller slag, alt efter omstændighederne, og dertil svarende personlig straf tages i anvendelse. Bringes modspillerens sikkerhed i fare ved handlingen, er straffen en udvisning. Det er afgørende, om armen benyttes som redskab eller våben.

Et slag, slag på afstand (kast med genstande) eller spark vil normalt medføre en udvisning,
medmindre handlingen sker med ubetydelig kraft, således at straffen er en advarsel. Nøgleordene
i dommerens vurdering er ’brutalitet’, ’ond hensigt’ og ’unødig stor kraft’.

Indirekte frispark:

Forseelser: 
Farligt spil:
Farligt spil indebærer ikke fysisk kontakt mellem spillerne. Hvis der er fysisk kontakt, udgør handlin­gen en forseelse, som skal straffes med et direkte frispark eller straffespark. I tilfælde af fysisk kon­takt skal dommeren
nøje overveje den øgede sandsynlighed for, at der foreligger en forseelse, som skal medføre en følgestraf. Bemærk, at der i disse tilfælde, hvor bolden er det tiltænkte spilobjekt, godt kan dømmes et direkte frispark for én af de 11 forseelser, uden at det medfører en udvisning.

Hvis det ikke er bolden, men modspilleren, som er spilobjektet, skal et spark (eller forsøg derpå) som tidligere medføre en udvisning.

Der skal stadig dømmes indirekte frispark ved farligt spil med kontakt, hvis det ikke er spilleren, der foretager den farlige handling, som forår­sager kontakten – eller hvis kontakten opstår som følge af, at spilleren foretager en handling, som er farlig for ham selv.

Personlig straf:

  • Hvis en spiller begår farligt spil i normal kamp om bolden, skal spilleren ikke advares. Hvis handlingen indebærer en åbenlys risiko for skade, skal dommeren advare spilleren.

Obstruktion (spærring med kroppen):
Det er tilladt at dække bolden. En spiller, som anbringer sig mellem modspilleren og bolden af taktiske grunde begår ingen forseelse, så længe bolden er inden for spilleafstand og spilleren har front mod bolden.

Er blot én af disse betingelser ikke opfyldt, døm­mes indirekte frispark for forseelsen ’at spærre vejen for en modspiller’ (obstruktion).

Målmanden:
Boldens placering er afgørende for, om målman­den lovligt kan spille bolden med hænderne, idet målmanden kan stå uden for straffesparksfeltet og spille bolden lovligt med hænderne i feltet, li­gesom han kan stå i straffesparksfeltet og ulovligt spille bolden med hænderne udenfor.

Hvis målmanden tager bolden med hænderne på kanten af straffesparksfeltet, er det kontaktstedet mellem bold og hånd, som er afgørende og ikke som hidtil princippet om, at en bold i berøring med linjen under alle omstændigheder teknisk var i straffesparksfeltet og dermed frit bytte for målmanden. Med ændringen er kontaktstedet nu den afgørende parameter for alle forseelser, der skal straffes med et direkte frispark.

Målmandens kontrol over bolden med hænderne:
Fra målmanden har kontrol over bolden med hænderne, må han bevæge sig med den i ind­til 6 sekunder, før han igen frigør den til spil. Ånden bag bestemmelsen er, at bolden skal frigives til spil så hurtigt som muligt, og de 6 sekunder skal derfor betragtes som en rettesnor fra det øjeblik, hvor målmanden har bolden under kontrol og er i stand til at skille sig af med den (altså ikke mens han f.eks. ligger på jorden). Overtrædelse af 6 sekunders-reglen medfører ikke advarsel, medmindre den ligefrem er af en karakter, der kan betragtes som usportslig opførsel.

Mens målmanden har kontrol over bolden med hænderne, og indtil han endeligt har frigjort bol­den til spil ved at kaste eller sparke den ud, skal han uhindret kunne skille sig af med bolden. Overtrædelse heraf straffes med indirekte frispark.

Hvis målmanden, mens han har kontrol over bolden med hænderne eller er ved at skille sig af med den, angribes med skulderen af en mod­spiller, dømmes direkte frispark til målmanden ligesom ved ethvert andet ulovligt angreb med skulderen.

Hvis målmanden efter dommerens skøn ligger længere på bolden end nødvendigt, skal dommeren tildele ham en advarsel for usportslig opførsel og dømme indirekte frispark.

Målmandens funktionsdygtighed:
Målmanden skal kunne varetage sin funktion – men også have brug for det. Der er forskel på, om målmanden i et redningsforsøg slår hovedet ind i målstangen, og bolden i det samme går i mål – eller bolden springer tilbage på banen til fortsat spil. I det første tilfælde dømmes mål - i det andet tilfælde afbrydes spillet for behandling af målmanden.

Spil til egen målmand:

De centrale ord i reglen er: forsætligt, sparker og rører. Forsætligt vil sige med vilje;
sparker er noget, man gør med foden eller fødderne, og rører skal tages bogstaveligt.

Boldens retning er underordnet.

Det betyder, at målmanden ikke alene skal straffes, hvis han samler bolden op, men blot
der er kontakt mellem bolden og hånden / nogen del af armen. Det betyder også, at målmanden
gerne må tage bolden med hænderne, hvis afleveringen er foretaget med andet
end foden, f.eks. hovedet, brystet, låret, knæet, skinnebenet osv.

En spiller, som forsøger at omgå tilbagespilsreglen ved på en i situationen åbenlyst unaturlig måde at spille bolden til sin målmand med hoved, bryst, knæ osv., skal straffes med en advarsel for usportslig opførsel og et indirekte frispark, uanset om målmanden rører bolden med hænderne eller ej. Eksempler kunne være at lægge sig ned på jorden for at heade til en langsomt trillende bold, jonglere med bolden for at aflevere den til målmanden med andet end foden osv.

Hvis målmanden har modtaget bolden fra en medspiller som følge af et forsætligt spark med foden eller fra et indkast, og målmanden lovligt forsøger at sparke bolden væk, men kikser sit spark (med boldkontakt), har han – uanset den generelle regel – lov til at røre bolden med hånd / arm, hvis han presses af en modspiller. Han har vist sin gode vilje ved i første omgang at forsøge at sparke bolden væk.

Hvis målmanden ved et målspark eller frispark i eget straffesparksfelt løfter bolden til en medspiller, som herefter returnerer den til målmanden med f.eks. hoved eller bryst, så målmanden kan gribe / parere holden med hænderne, tages sparket om, men der tildeles ikke følgestraf, bortset fra i gentagelsestilfælde.

Forhaling af tiden:
Når dommeren har dømt frispark, må ingen spil­ler fra det hold, der har begået forseelsen, berøre bolden, før den er sat i spil, hvis berøringen sker for at forsinke spillet. Sker dette, skal spilleren advares.

Scoringsjubel:
Det betragtes som usportslig opførsel og skal straffes med advarsel, hvis en spiller – målscoreren eller en anden spiller - i jubel efter et scoret mål overskrider de almindelige grænser for opførsel på en fodboldbane. Dette gælder også, hvis målet efterfølgende annulleres.
Dommeren skal være synlig og udvise sund fornuft i sin håndtering af jubelscener efter scoring.

Påvirkning af dommeren:
Hvis en spiller – uanset hvor på banen – forsø­ger at opnå en uberettiget fordel ved at simu­lere / ’filme’, skal han straffes med advarsel for usportslig opførsel.

En spiller, som ved at protestere eller gestikulere til dommeren forsøger at få modspilleren tildelt en advarsel eller udvisning (f.eks. ved at vise et imaginært kort), skal straffes med advarsel for usportslig opførsel.

En spiller, som gestikulerer eller løber mod dom­mer / linjedommer for at protestere og dermed undergrave dommerens autoritet, skal advares. Det samme gælder spillere, som stimler sammen om dommeren for at forsøge at påvirke ham.

En spiller, som protesterer med henvisning til en storskærm eller monitor, skal advares.

Følgestraf ved berøven af oplagt scoringsmulighed/bremse lovende angreb:

Hvis forseelsen foregår i straffesparksfeltet, og der er tale om et forsøg på at spille bolden,
reduceres en udvisning for berøven af oplagt scoringsmulighed til en advarsel – og tilsvarende en advarsel for at bremse et lovende angreb til ingen følgestraf.

Hvis forseelsen i sig selv er hensynsløs eller med unødig stor kraft fastholdes den oprindelige straf. Målmanden kan ikke blive udvist for berøven af oplagt scoringsmulighed, hvis det sker ved ulovlig brug af hænderne mod bolden i eget straffesparksfelt

Gentagne overtrædelser:
Dommeren skal konstant være opmærksom på spillere, som gentagne gange overtræder spillets love. Selv om spilleren begår forskellige typer af forseelser, skal han advares herfor.

Spil, som i alvorlig grad er utilladeligt / voldsom adfærd:
Begge begreber dækker over handlinger, som ud­føres med brutalitet eller unødig voldsomhed, og begge overtrædelser skal straffes med udvisning.

Spil, som i alvorlig grad er utilladeligt, kan ske mod en modspiller i kamp om bolden, mens den er i spil.

Voldsom adfærd kan ske mod en hvilken som helst person på banen eller uden for dens græn­selinjer. Forseelsen sker ikke i kamp om bolden, som ikke engang behøver at være i spil.

Hvis fordelsreglen alligevel anvendes, skal dom­meren udvise spilleren ved næste standsning i spillet.


Massekonfrontation:
Ved massekonfrontationer mellem spillere skal dommeren ikke alene straffe den oprindelige forseelse og den spiller / de spillere, som er invol­veret i den med en advarsel eller udvisning efter forseelsens karakter, men også spillere, som blander sig i konfrontationen, som den udvikler sig. De hovedansvarlige for situationens udvik­ling skal straffes, og det anbefales, at mindst én spiller fra hvert hold advares. Dommeren skal være specielt opmærksom på spillere, som blan­der sig i konfrontationen ved at løbe ind i den fra en vis afstand. Advarsel er ikke tilstrækkelig straf, hvis der er tale om overdreven fysisk kontakt (slagsmål).

Bremse et lovende angreb:
En spiller kan bremse et lovende angreb ved en hvilken som helst fysisk forseelse mod en modspiller.

Dommeren skal tage følgende i betragtning ved sin vurdering af, om en spiller skal advares for at bremse et lovende angreb:

  • · Afstanden til målet
  • · Angriberens kontrol over bolden
  • · Forsvarsspillernes antal og placering
  • · Antal angribere involveret i situationen
  • · Hvilke muligheder har spilleren for at aflevere bolden, da han bliver bremset?

Følgestraffe:
Ud over advarsel og udvisning, som er direkte omtalt i loven, har dommeren en sanktionsmu­lighed i påtalen. Den foretages ved, at dommeren ved en standsning i spillet kalder spilleren til side og tydeligt påtaler hans forseelse. Påtalen er et signal til spilleren om, at han ved fortsat at over­træde spillets love vil pådrage sig en advarsel.

En spiller kan således kun få én påtale, ligesom en spiller, der har fået en advarsel, ikke senere i kampen kan få en påtale.

Begår en sådan spiller en forseelse, som ville medføre påtale, tildeles han sin 2. advarsel og udvises dermed.

Når en spiller udvises for sin anden advarsel, skal dommeren først vise det gule og straks efter det røde kort for at tilkendegive, at der ikke er tale om en direkte udvisning. En udvist spiller må ikke tage ophold på udskiftningsbænken (be­finde sig hos træner/leder/ medspillere), heller ikke hvis han er omklædt. Han må gerne tage plads mellem tilskuerne, hvis han er omklædt og forholder sig i ro.

Ved tildeling af personlig straf skal det sikres, at den rette spiller straffes, og at der ved proceduren opnås den mest hensigtsmæssige afvikling af situationen. Det øvrige dommerteam skal være behjælpelige med registrering af oplysningerne. Gule og røde kort anvendes under kampen over for spillere, reserver, udskiftede spillere og officials. Før og efter kampen samt i pausen anvendes kortene i Danmark af administrative årsager over for de samme personer på strækningen mellem omklædningsrum og bane.

Dommeren kan, jfr. § 5, anvende fordelsreglen i forbindelse med en forseelse, som skal straf­fes med en advarsel. Hvis spilleren, før spillet standses, begår yderligere en forseelse, som skal straffes med en advarsel, skal han tildeles sin 2. advarsel og udvises.

Omkring målmandens brug af hænder og berøven af oplagt oplagt scoringsmulighed skal der skelnes mellem to tilfælde:

Ved et tilbagespil fra en medspiller og ulovlig hands af målmanden, skal der dømmes indirekte frispark, men ingen følgestraf

Hvis målmanden begår gentagelsesspil (to berøringer) dømmes indirekte frispark og en udvisning af målmanden, såfremt der berøves en oplagt scoringsmulighed, eller advarsel til målmanden, såfremt der stoppes et lovende angreb.

Hurtig igangsættelse og tildeling af følgestraf

Hvis der er begået en forseelse, der skal medføre en følgestraf, og holdet, der har fået frisparket, vælger at tage et hurtigt frispark, fordi de har en klar scoringsmulighed, kan følgestraffen tildeles ved næste standsning i spillet – forudsat at dommeren ikke har påbegyndt proceduren ved følgestraffen (jfr. afsnittet ’Standsning af en igangsættelse for at vise et kort’ i lovtekstens § 12).

Men bemærk, at der skal foreligge en klar scoringsmulighed, og at det ikke er en generel tilladelse
til ved enhver følgestraf først at tildele den ved næste standsning i spillet.

Selv om man lovmæssigt ville kunne forsvare kendelsen, er ånden bag loven, at denne anden forseelse til advarsel skal være logisk og i overensstemmelse med ‘What football expects’, synlig for alle interessenter og ikke blot en teknikalitet, som blot bringer dommeren i uønsket fokus.

UEFA taler om ‘clear from the moon’. Mindre kan gøre det, men dommeren skal ikke skride ind for ‘bagatelagtige og tvivlsomme forseelser’, jfr. § 5..

Principielt gør det samme sig gældende ved vurdering af forseelser til straffespark – det skal virke logisk, og der skal være tale om en klar forseelse.

En personlig straf følger personen, uanset hvilke hverv vedkommende måtte have (spiller / træner / holdleder etc.)

§ 13 Frispark

Udførelse:
Sparket må ikke tages, før dommeren har givet signal dertil, sædvanligvis ved at fløjte. Hvis spil­leren ønsker at tage et hurtigt frispark, betragtes signalet som givet, forudsat at dommeren har fuld kontrol over situationen. En spiller, som tager et frispark, efter at dommeren har bedt ham vente, indtil der bliver givet signal, skal advares.

Definition af forsvarsmur:

Ved en forsvarsmur forstås en mur af mindst tre spillere fra det forsvarende hold, som er opstillet normalt 9,15 m fra åstedet for et frispark, mellem åstedet og målet – typisk med det formål at blokere et indlæg eller skud på mål.

§ 14 Straffespark

Udførelse:
Det er principielt tilladt at finte under tilløbet til et straffespark, men det er ikke tilladt at finte et spark, når tilløbet er afsluttet. Dette betragtes pr. definition som usportslig opførsel.
Det er op til dommerens skøn, om en finte i selve tilløbet er så ekstrem, at den skal straffes som usportslig opførsel. Som hovedregel er et stopmoment i selve tilløbet tilladt, mens det ikke er tilladt, når spilleren er nået helt hen til bolden, og tilløbet således er afsluttet.
Hvis en forsvarsspiller, herunder målmanden, under udførelsen af sparket forsøger at distrahere sparkeren, betragtes det som usportslig opførsel og falder ind under overtrædelser/ straffebestemmelser, som nævnt i lovteksten.

Når et straffespark er dømt, må der principielt ikke være andre spillere i straffesparksfeltet end målmanden og sparkeren. Der er sædvanligvis et psykisk spil forud for et straffespark, og det er under normale omstændigheder et led af spillet, men det foregår udelukkende mellem målmand og sparker.

Der har udviklet sig en tendens til, at forsvarsspillere forud for udførelsen forsøger at påvirke sparkeren ved at stille sig meget tæt på ham og straffesparksmærket for at forringe hans muligheder for at udføre sparket. Det betragtes som usportslig opførsel og skal medføre en advarsel.

Målmandens placering ved udførelsen af straffespark
Målmanden må have
• Én fod foran mållinjen og én fod bag mållinjen
• To fødder på mållinjen
• En fod på mållinjen og én fod bag mållinjen
• Én fod på mållinjen og én fod foran mållinjen

§ 15 Indkast

Udførelse:
Indkastet foretages ved, at bolden kastes bagfra over hovedet ud for det sted, hvor bolden gik ud. Det er ikke nødvendigt, at bolden slippes nøjagtigt over hovedet. Det afgørende er, om der er tale om et kast, og om det foretages i en fortsat bevægelse. 
Bolden er i spil, når den har forladt kasterens hænder og er kastet direkte ind på banen.

Indkastet skal foretages fra et punkt, som er i rimeligt niveau med banen, altså ikke f.eks. fra en græsvold, der omkranser banen.

§ 17 Hjørnespark

Udførelse:
Bolden skal placeres inden for hjørnefeltet og er i spil, når sparket er taget og bolden klart bevæger sig. Den behøver derfor ikke forlade hjørnefeltet for at være i spil.

Det tekniske område
Arrangøren skal sikre, at der er siddepladser til det tilladte antal personer i det tekniske område, jfr. turneringsreglementet. Eventuelle løse stole skal normalt være på linje med bænken.

Kun én person ad gangen må stå op i det tekni­ske område.

Tidsbegrænsede udvisninger

I kampe, som afvikles under lokalunionerne - alt andet end de såkaldte § 3-turneringer -
spilles med 10 minutters tidsbegrænset udvisning ved advarsel samt fri udskiftning.

• De 10 minutter begynder, når den tidsbegrænset udviste spiller har forladt banen, og bolden er sat korrekt i spil.
• Den tid, der jfr. § 7 efter dommerens skøn tillægges kampen på grund af hændelser i udvisningsperioden, tillægges også for den tidsbegrænset udviste spiller.
• Såfremt dommeren har tillagt tid i forbindelse med effektueringen af den tidsbegrænsede udvisning, skal minimum den samme tid tillægges i slutningen af halvlegen,
• Den tidsbegrænset udviste spiller må først komme ind, når de 10 minutter plus eventuelt tidstillæg er gået. Når udvisningsperioden udløber, kan spilleren genindtræde ved midterlinjen efter dommerens tilladelse - også hvis spillet er i gang. Såfremt holdet vælger at sætte en anden spiller ind, mens spillet er i gang, er der tale om ulovlig indtræden, og spilleren tildeles en advarsel (og dermed 10 minutters udvisning) og tilbagevises til bænken. Men spilleren, som har udstået sin tidsbegrænsede udvisning, må deltage i spillet igen. Holdet skal således ikke reduceres.
• Såfremt en tidsbegrænset udvist spiller modtager sin anden advarsel eller direkte udvisning (rødt kort), mens han er tidsbegrænset udvist, fortsætter holdet med en spiller færre resten af kampen.
• En spiller, som får sin anden tidsbegrænsede udvisning (efter udløbet af den første), kan erstattes af en anden spiller efter udløbet af den anden periode. Spilleren, som har modtaget sin anden tidsbegrænsede udvisning, kan ikke længere deltage i spillet og er udvist (rødt kort).
• En spiller, som ikke har udstået sin tidsbegrænsede udvisning, kan deltage i en straffesparkskonkurrence.
• Tildeles en spiller / målmand en advarsel under straffesparkskonkurrencen, skal den pågældende ikke tidsbegrænset udvises. Tildeles en spiller / målmand sin anden advarsel i straffesparkskonkurrencen, skal den pågældende udvises (rødt kort), og det andet hold skal reducere med én spiller.
• Såfremt en spiller modtager en advarsel i pausen, begynder holdet 2. halvleg (eventuelt 2. halvleg i forlænget spilletid) med en spiller færre på banen i 10 minutter. Den pågældende spiller kan ikke deltage de næste 10 minutter.
• Såfremt en reserve modtager en advarsel i pausen, begynder holdet 2. halvleg (eventuelt 2. halvleg i forlænget spilletid) med en spiller færre på banen i 10 minutter. Den pågældende spiller kan ikke deltage de næste 10 minutter. Holdet vælger selv, hvilken spiller, der skal starte ude ved 2. halvlegs begyndelse / 2. halvlegs begyndelse i forlænget
spilletid. Eftersom holdet starter med en spiller færre på banen i 10 minutter, må den ’kollektivt, tidsbegrænset udviste spiller” gerne indskiftes i kampen. Dog skal holdet hele 10 minutters-perioden være reduceret med en spiller.
• Tildeles en spiller / målmand en advarsel under straffesparkskonkurrencen, skal den pågældende ikke tidsbegrænset udvises. Tildeles en spiller / målmand sin anden advarsel i straffesparkskonkurrencen, skal den pågældende udvises (rødt kort), og det andet hold skal reducere med én spiller.
• Hvis en reserve udvises med direkte rødt kort under 1. eller 2. halvleg, fortsætter holdet med uændret antal spillere – altså ingen reducering
• Hvis en reserve udvises med direkte rødt kort i pausen, reduceres holdet med en spiller i resten af kampen. Holdet vælger selv, hvilken spiller der skal reduceres med.
• En træner, som modtager en advarsel, kan forblive i det tekniske område

Fodboldloven 23/24