God børnetræning

Et godt fodboldmiljø sikrer, at så mange som muligt, så længe som muligt, får adgang til klubmiljøer, træningsmiljøer og kampmiljøer, som udvikler dem – som mennesker og spillere. Det vigtigste for børn og unge er, at de trives i klubben og oplever glæde ved fodbolden.

En dagligdag med trivsel er et fælles ansvar mellem ledelse, trænere og forældre – og senere spillerne selv. Trivsel opnås bl.a. ved, at ansvarspersonerne overvejer følgende elementer, som del af det gode fodboldmiljø: 

Tryghed
Træneren skal være bevidst om miljøet før, under og efter træning. Rammen skal være både genkendelig, tryg og stabil, hvilket blandt andet indebærer, at der skal være faste voksne omkring holdet.

Tilknytning
Spillerne – og forældrene – skal vide, at der ikke sker en egentlig udvælgelse (selektion) af spillere til faste 1. og 2. hold i børnefodbold. Spillerne får ofte lov at være i samme gruppe som deres kammerater til træning og stævner, men oplever selvfølgelig, at holdinddelingen er fleksibel fra gang til gang for at sikre den optimale udvikling for alle spillere i truppen. Det er vigtigt, at man som træner og forældre ikke italesætter det. For eksempel kan det ofte være en fordel at inddele spillerne efter deres aktuelle niveau, når der skal spilles 2v2 eller 1v1, men i tekniske øvelser er dette ikke altid påkrævet. 

Kvalitet og variation
Indholdet af træningen skal varieres og udvikles, så miljøet opleves udfordrende og meningsgivende for spillerne. 

Både og
Hvis du skal skabe et godt udviklende træningsmiljø, er det ’både og’ i stedet for ’enten eller’. For eksempel er det både driblinger og spark; det er både formel og funktionel træning; det er både niveaudelt og ikke-niveaudelt træning. Således er det for eksempel fordelingen af formel og funktionel træning på det enkelte udviklingstrin, der skal vurderes frem for et ’enten-eller’.

Trænerrekruttering, planlægning og organisation
Trænerrekruttering er en kerneopgave for klubledelsen, og der ligger en stor udfordring i at finde kvalificerede trænere – især til de 5-10 årige. Først og fremmest gælder det om at finde en cheftræner, der sammen med en børneudviklingstræner, børneformand eller årgangsansvarlig får ansvaret for planlægningen og organiseringen af træningen for årgangen. Derefter er udfordringen at finde både et par faste og et par ’fleksible’ assistenttrænere. Her skal klubberne blive endnu bedre til at bruge forældrene.

Det er vigtigt, at der er nok trænere blandt spillerne (det bedste er 8 spillere pr. træner), og alle skal udstyres med relevant instruktion i dagens træningspas. Der kan med fordel udarbejdes en årsplan med træningsplan, så man ved, hvilke formelle og funktionelle emner man skal gennemgå i en bestemt årgang.

Fordelingen af assistenttrænere kunne eksempelvis være en forælder til at afvikle en opvarmningsleg og en anden forælder til at afvikle stationen, hvor der spilles 3v3.

Fordelen ved denne organisationsform (stationstræning) er, at der til en trup på 30-40 børn altid er nok forældre at trække af. På denne måde kan en cheftræner i samarbejde med sine faste og fleksible assistenttrænere skabe rammerne for et godt fodboldmiljø.


Bliv meget klogere på børne- og ungdomsfodbold på DBU C-træneruddannelsen.