Ændringer i fodboldloven fra d. 1. juli 2021

Traditionen tro er der i et slutrunde-år ikke mange ændringer at spore i fodboldloven, der træder i kraft d. 1. juli 2021. Dog er der enkelte ændringer, der er værd at holde sig for øje, og som har en praktisk betydning på banen.

Vi bringer her de mest centrale og afgørende ændringer, som har en praktisk betydning for spillet, dommeren eller spillerne/trænerne.

Ændring i § 1 banen
Det er i år tydeliggjort at målstænger og overligger skal have samme form. En form som for øvrigt kan enten være: kvadratisk, rektangulær, rund, elliptisk eller en kombination heraf.

Det vil i praksis sige at man ikke kan have et mål med en rund overligger og kvadratiske målstænger.

En lovændring som nok ikke fører de store udskiftninger i materiel med sig på de danske bredde-fodboldbaner, men skulle der stå et enkelt hjemmelavet mål et sted, som ikke opfylder kravene, så er det altså nu på tide at få skiftet.

Ændring i § 4 spillernes udstyr
Smykker
Måske en af de mest synlige ændringer man vil støde på, efter d. 1. juli, er ændringen i § 4 spillernes udstyr.

I en forsøgsordning, der evalueres 1. april 2022, er det nu tilladt i DBU Bredde kampe at tape smykker ind, forudsat at de stadig ikke udgør fare for nogen, herunder spilleren selv.

Det vil sige at det vil være en god idé at huske sportstapen, hvis man ikke ønsker at tage sine smykker af, og de selvfølgelig kan tapes ind på en god og sikker måde.

For god ordens skyld skal det nævnes at forsøgsordningen har været gældende i slutningen af forårssæsonen, men nu er det altså at finde i lovbogen.

Benskinner
En benskinne er et stykke udstyr, som er designet til at være en benskinne. Så simpelt kan det skrives, og det er nu også sådan at ordlyden er i fodboldloven, gældende fra d. 1. juli.

Det er dermed slut med søndagsaviser, pølsebakker eller andre kreative løsninger som ikke giver en rimelig beskyttelse af skinnebenet.

Samtidig er det også præciseret at benskinnerne skal give en rimelig beskyttelse af skinnebenet, og principielt dække skinnebenet.

Som en sidste bemærkning skal benskinnen være helt dækket af strømperne.

Ændring i § 5 dommeren.
Racistiske tilråb

Racisme defineres i bred forstand som enhver diskriminerende ytring mod etnicitet, køn, seksualitet, religion, handicap, hudfarve – eller andet.

Hvis det sker – og det er desværre ikke bare på de store stadions – skal dommeren benytte sig af tre trins-raketten

• • Standse kampen (om muligt med en højtalerbesked om, at tilråb skal ophøre)
  • Afbryde kampen og sende spillerne i omklædningsrummet i en periode, indtil der er ro (igen om muligt med en højtalerbesked)
  • Afslutte kampen og indberette til turneringsmyndigheden.

Ændring i § 12: Utilladelig spillemåde og usportslig opførsel
Spille bolden med hånd eller arm
I fodbold er det kun målmanden, der må tage med hænder. Ikke desto mindre opstår der i en fodboldkamp indimellem situationer hvor en spiller, der ikke er en målmand, berører bolden med hænderne/armene.

Dette er der selvsagt regler for i fodboldloven, og i år har man nu igen kigget på disse regler, og forsøgt at tydeliggøre hvornår der skal dømmes for det vi i fodboldsprog kalder hands. 

Om denne ændring har Jan Carlsen, medlem af DBU’s lovgruppe, skrevet følgende, i sin for øvrigt glimrende klumme i Tipsbladet (find den her) :

-  Hands har været – og vil uden tvivl også fortsat være – et diskussionsemne. IFAB har igen prøvet at simplificere reglerne (som jeg skrev sidste år, har vi næppe set den sidste ændring omkring hands), og jeg synes egentlig, at det er blevet lettere og kogt ned til nogle få hovedpunkter. Der er – med en enkelt undtagelse – ikke nogen egentlige regelændringer, men en tydeliggørelse. Vi har nu tre hovedpunkter: det er ikke enhver berøring mellem hånd/arm eller bold, der skal straffes.

En spiller, som forsætligt spiller bolden med hånd/arm (hånd mod bold) skal straffes. En spiller, som får kontakt med bolden med hånd/arm i en unaturlig position, skal straffes.

Og hvad er så en unaturlig position: det er en position, som ikke er en naturlig følge af spillerens øvrige bevægelser eller kan retfærdiggøres af det. Sidste år fik vi kriteriet, at en arm over skulderhøjde automatisk skulle straffes. Det kriterium er nu væk – men det er jo indbygget i kriteriet 'unaturlig position', for en arm over skulderhøjde er altså sjældent i en naturlig position. Så igen: ikke nogen praktisk ændring, men en simplificering.

Mens vi er med hands, har det jo hidtil været sådan, at en selv uforsætlig berøring med hånden af en angriber, som efterfølgende resulterede i en scoringmulighed til holdet skulle straffes.

Mange af os husker formentlig Brøndby-FCK situationen fra foråret, hvor en uforsætlig berøring fra Wind sendte bolden hen til Wilczek, som scorede – hvorefter målet korrekt blev annulleret efter VAR. Det mål ville blive godkendt efter 1. juli – men stadig kun, hvis scoringen / scoringsmuligheden er hos en anden spiller end ham med den uforsætlige hånd på bolden. Er det spilleren selv, klapper fælden fortsat.

Berøven af en oplagt scoringsmulighed – bremse et lovende angreb
I år pinder lovgruppen også ud, ligeledes i §12, at der ”gives rabat”, hvis en spiller frarøver en anden en oplagt scoringsmulighed i eget straffesparksfelt, hvis bolden er forsøgt spillet. Dette er ikke nyt, men grundet en del spørgsmål, er denne nu yderligere pindet ud.

Dvs. at en forseelse takseres til et gult kort, og ikke et rødt kort, hvis tilfældet er at forsvarsspilleren har forsøgt at spille bolden, i forbindelse med berøven af oplagt scoringsmulighed i eget straffesparksfelt.

Ligeledes giver en bremsen af et lovende angreb, under de samme omstændigheder, nu rabat fra en advarsel til maksimalt påtale, medmindre at forseelsen kan takseres som hensynsløs.

Tildeling af advarsel 2
En sidste ændring i § 12, er omhandlende advarsel 2. Altså det 2. gule kort, som fører til en udvisning.

Pr. 1. juli, vil det være sådan at 2. advarsel kun skal gives i tilfælde hvor det er synligt for alle interessenter at denne skal gives.

Det skal dermed ikke blot være en teknikalitet, som bringer dommeren unødigt i fokus.

Lovgruppen bruger formuleringen at ”der skal være kød på”, før 2. advarsel kan gives.

Der er ikke tale om et nybrud, da det altid har været beskrevet at dommeren skal undgå bagatelagtige eller tvivlsomme forseelser.

§ 16: Målspark - i eget felt
I forbindelse med indførelsen af lovændringen omhandlende at forsvarsspillerne nu måtte træde ind i eget målfelt, og modtage bolden på målspark, kunne man på de danske fodboldbaner se en kreativ variant af målspark hvor en målmand løftede bolden op til en forsvarsspiller som så headede, eller tæmmede, bolden retur til målmandens hænder.

Dette medførte at man endte med tre internationale fortolkningsændringer inden for en uge, og dermed en god portion forvirring.  

Nu er reglen imidlertid landet der hvor at hvis en spiller unaturligt forsøger at omgå tilbagespilsreglen ved at sende bolden tilbage til målmanden med hoved, knæ eller bryst eller lignende, så gives der indirekte frispark og advarsel til forsvarsspilleren, uanset om målmanden tager bolden med hænderne eller ej.

Det er altså intentionen her, der er afgørende, uanset om målmanden tager bolden med hænderne eller ikke gør det.

Er det målmanden, der er ophavsmand til situationen, så skal denne straffes med advarsel. Det gør at der i specielle situationer kan blive tale om at begge spillere skal advares.

Læs fodboldloven her
Du finder hele den gældende fodboldlov på denne side , og der vil vi sikre at siden også opdateres, når den nye fodboldlov ligger tilgængelig.

Ved spørgsmål til fodboldloven så kan du kontakte din lokalunions dommerafdeling.