Diversiteten i dansk fodbold har både fremskridt og fortsatte udfordringer
En rekordstor undersøgelse belyser diversiteten og mangfoldigheden på tværs af dansk fodbold, og der er både fremgang og stilstand på og uden for banen.
Nu offentliggøres den hidtil største kortlægning af diversiteten i dansk idræt nogensinde. Som et led i det arbejde har knap 11.000 respondenter svaret på en lang række spørgsmål om mangfoldighed og inklusion.
Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført uvildigt af Verian, tidligere Kantar Gallup, for DBU.
Et udpluk af konklusionerne er blandt andet, at 90 procent føler sig godt behandlet i deres fodboldklub, mens 86 procent oplever, at der er plads til alle. Derudover er 18 procent af alle trænere kvinder, mens der er kommet flere kvinder på de politiske poster, hvor de nu står for 20 procent. Det er en stigning fra 16 procent siden den seneste diversitetskortlægning, der blev gennemført i 2019 og offentliggjort i 2020.
Besvarelserne kommer fra hele dansk fodbold og tæller både spillere, trænere, dommere og politisk valgte. Undersøgelsen belyser diversiteten ud fra køn, seksualitet, etnicitet og for første gang funktionsnedsættelser og helbredsproblemer.
Mere diversitet på fodboldbanen
Undersøgelsen viser også, at andelen, der jævnligt eller ofte hører diskriminerende sprog i relation til seksualitet, er faldet fra 22 procent til 15 procent.
Derudover er der kommet flere børn under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk. Pigerne er gået fra 2 procent til 9 procent, mens drengene går fra 5 procent til 13 procent. Derudover er 16 procent af dommerne indvandrere/efterkommere. En stigning fra 8 procent i 2019.
Adm. direktør i DBU, Erik Brøgger Rasmussen, siger:
”Vi glæder os over, at mange føler sig godt behandlet i deres klub, og at der er kommet flere piger og kvinder på banerne og i politiske udvalg. Vi kan dog samtidigt se, at vi langt fra er i mål, når det kommer til piger og kvinder samt minoritetsgrupper og deres oplevelser i dansk fodbold.”
Fortsat plads til forbedringer
Diversitetsundersøgelsen viser også, at der fortsat er plads til en række forbedringer. For eksempel mener 71 procent af kvinderne stadig, at det er lettere at være mand i fodboldverdenen, mens 40 procent af respondenterne, der angives at være homoseksuelle, oplever diskriminerende sprog.
Det skal der absolut gøres noget ved, forklarer Erik Brøgger Rasmussen:
”Vi må ikke lukke øjnene for, at der fortsat er barrierer for flere grupper, når de træder ind på fodboldbanen. Vi er naturligvis vores ansvar bevidst, og har allerede en række indsatser, der skal forbedre forholdene for flere, men der ligger fortsat et stort stykke arbejde, så alle føler sig velkomne og godt behandlet.”
De senere år har DBU arbejdet med en lang række projekter, for at forbedre forholdene for især piger i dansk fodbold. Det gælder med projektet ’Get Movin’. Derudover er der lavet ’Udviklingsplanen for piger og kvinder i dansk fodbold’, der skal være med til at sætte turbo på at få flere piger og kvinder med i fodboldens fællesskab.
Sammen med en lang række parter, heriblandt DIF, DGI, Dansk Håndbold og Pan Idræt, er DBU med i indsatsen ’Gamechanger’, der skal hjælpe LGBTI+-personer med at føle sig velkomne i klubber i hele dansk idræt.
Til diversitetskortlægningen har 10.945 personer bidraget med deres svar og hele rapporten kan læses her.
Undersøgelsens hovedresultater
- Klubmiljø
90 % føler sig godt behandlet i deres klub, og 86 % oplever at der er plads til alle. - Køn
18 procent af trænerne i dansk fodbold er kvinder, og andelen i DBU’s politiske udvalg er steget fra 16 til 20 procent.
Dog oplever 71 procent af kvinderne fortsat, at det er lettere at være mand. - Seksualitet
Færre oplever diskriminerende sprog i relation til seksualitet. Tallet er faldet fra 22 procent til 15 procent. Blandt respondenter, der angives at være homoseksuelle, er tallet 40 procent. - Etnicitet
Andelen af fodboldspillere med indvandrerbaggrund er steget fra 10 til 11 procent.
Blandt børn under 15 år er stigningen særlig markant, hvor pigerne er gået fra 2 procent til 9 procent og drengene fra 5 procent til 13 procent, mens andelen af dommere er steget fra 8 til 16 procent. - Funktionsnedsættelser
16 procent rapporterer, at de har en form for funktionsnedsættelse eller helbredsproblem. 6 procent hører diskriminerende sprog relateret til det.